De danske NHL-spillere går i fædrenes fodspor. Syv ud af ni har fået hockey ind med modermælken.
At en lille ishockeynation som Danmark har været fast inventar i verdenseliten siden 2003 og gennem årene har produceret elleve NHL-spillere er nærmest naturstridigt i en global sport. Men det fortæller noget om ishockeykulturen i dét land, som i 2018 byder verdenseliten inden for i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning.
Lige så sensationelt: Af de ni danske NHL-spillere i denne sæson er ikke færre end syv sønner af tidligere VM-spillere. Og gennem årene har Danmark fostret omkring 35 andengenerations-landsholdsspillere.
Altså spillere, der er trådt i fædrenes fodspor og har ført familiens landsholdstradition videre. Den rekord er der ingen anden idræt, der kan matche.
De syv NHL-spillere (med fædrene i parentes):
Frans Nielsen, Detroit Red Wings (Frits Nielsen).
Jannik Hansen, San Jose Sharks (Bent Hansen).
Lars Eller, Washington Capitals (Olaf Eller).
Frederik Andersen, Toronto Maple Leafs (Ernst Andersen).
Nicklas Jensen, New York Rangers (Dan Jensen).
Nikolaj Ehlers, Winnipeg Jets (Heinz Ehlers).
Oliver Bjorkstrand, Columbus Blue Jackets (Todd Bjorkstrand – trods amerikansk statsborgerskab spillede han to landskampe for Danmark).
Fire af de stolte forældre fortæller her om deres børns møde med hockeymiljøet.
Frits Nielsen om Frans:
”Vi har stadig Frans’ første skøjter. Han tog sine første skær i skøjtehallen i Samsøgade i Aalborg, da han var to et halvt år gammel. Frans er født i Aalborg, så man kan sige, at han er Aalborgs første NHL-spiller. Jeg var dengang spillende træner i Herning og pendlede mellem Aalborg og Herning. Vi flyttede til Herning i december 1986 få måneder efter Frans’ ”debut” på isen.”
”Jeg tror, han hele tiden har vidst, hvad han ville. Han har aldrig været medlem af en fodboldklub som de fleste drenge. Det var ishockey og gadehockey, han gik op i. Senere fik han interesse for golf og spillede sammen med Peter Regin og sin lillebror Simon. Frans har et godt boldøje. Jeg tror, han kunne være blevet en god golfspiller, hvis det var dét, han var startet på.”
Bent Hansen om Jannik:
”Selv om vi syntes, at Jannik skulle lære at løbe på skøjter og havde ham med i ”Kostalden” i Rødovre som to-tre-årig, lå det ikke i kortene, at han skulle blive ishockeyspiller. Han stoppede allerede som fire-årig og begyndte at spille fodbold, som han var utrolig glad for. Da han var seks, ville han godt spille ishockey igen, men så stoppede han igen og gik over til fodbold. Sådan svingede det frem og tilbage.”
”I 1997 som 11-årig spillede han sin første kamp i Rødovre Skøjte Arena. Han kendte ikke reglerne, men gik på med krum hals og var på det første drengehold fra Rødovre, der vandt DM i den nye hal. Jannik har altid haft gå-på-mod og stor vilje og lader sig aldrig slå ud. Jeg kan huske, at fodboldklubben prøvede at lokke ham tilbage, men det var ishockeyen, der vandt. Vi pressede ham ikke. Det var hans eget valg.”
Olaf Eller om Lars:
”Lars ville i en meget tidlig alder være målmand og startede med en kasket som griber i kælderen. Så blev det en rigtig gribehandske og den første kamp. Men ingen skud på mål, og så var det slut som målmand. Selv om Lars var miljøskadet og blev slæbt med til ishockey, siden han lå i barnevognen, var det jo ikke sikkert, at han ville vælge ishockey.”
”Da han var fem og sad på tilskuerpladserne i Rødovre, tyssede han på min far. ”Ti stille, farfar,” Lars ville ikke forstyrres. Da fornemmede vi, hvor det bar hen. Vi flyttede fra den ene ende af Rødovre til den anden, og seks-årige Lars skulle skifte skole og fritidshjem. Han kunne ikke lide det nye fritidshjem og sad i en uge stædigt og demonstrativt på legehusets tag uden at gøre andet. Så var vi godt klar over, at det var tilbage til den oprindelige skole, Tinderhøj, hvor han var glad for både skolen og lærerne.”
Ernst Andersen og Frederik:
”Jeg kan huske engang, mens jeg selv spillede, at Frederik sov med mine gribe- og stokhandsker. Han var lige begyndt at gå i skole. Men det var først som ni-årig, at han blev målmand. Inden da spillede han i angrebet, og han var også angriber, når han spillede fodbold.”
”Da han var 11 år, spurgte han, om han måtte få nye handsker.
”Hvis du kan træne dig op til at tage 50 armbøjninger,” sagde jeg. Ikke for at være hård, men for at fortælle, at det er vigtigt med en god fysik, hvis man vil være ishockeyspiller. Stædighed og vilje har altid karakteriseret Frederik, så det varede ikke længe, før han tog sine 50 armbøjninger og fik handskerne. Familien har bakket ham op, men aldrig presset ham. Han har selv villet det og altid givet hundrede procent for at nå sine mål.”
6. januar 2007 er en historisk dato i dansk ishockey. Dén dag debuterede Frans Nielsen som første dansker i NHL, da New York Islanders spillede i Carolina.
Den anden dansker i verdens stærkeste liga var San Jose Sharks’ Jannik Hansen, men han var den første, der spillede playoff (2007, for Vancouver Canucks).
Første dansker, der blev draftet, er Heinz Ehlers. Han blev valgt i niende runde i 1984 af New York Rangers. 30 år senere blev hans yngste søn, Nikolaj, valgt i første runde som nr. 9 af Winnipeg Jets.
2018.iihfworlds.com