Eller: Kulmination på et helt livs arbejde

Det er ikke hverdagskost at vinde Stanley Cup. Og slet ikke at afgøre den.

Det var ikke desto mindre tilfældet for Lars Eller, der som den første dansker nogensinde vandt Stanley Cup finalen og den blot ottende europæer som blev matchvinder i en Stanley Cup finale.

Mange ville have fat i danske Eller for at beskrive den følelse det måtte have været. Og heldigvis lykkes det for den svenske reporter Jonatan Lindquist lige efter kampen.

Relateret
Eller i fornemt selskab
Eller matchvinder i historisk Stanley Cup finale
Hvis og såfremt …

Eller i fornemt selskab

Da Lars Eller scorede til 4-3 i Stanley Cup finalen og blev matchvinder skrev han sig ikke blot ind i historiebøgerne som den første dansker til at vinde Stanley Cup.

Rødovre-drengen blev også den blot ottende europæer, der blev matchvinder for sin klub i en Stanley Cup finale.

Relateret
Eller matchvinder i historisk Stanley Cup finale
Hvis og såfremt …

Eller matchvinder i historisk Stanley Cup finale

Lars Eller gjorde det umulige. Eller noget, der ligner. Danskeren scorede det afgørende mål, da Washington Capitals sikrede sig Stanley Cup-titlen i nat. Med små otte minutter igen dukkede den danske angriber op inde under buret og fandt en løs puck bag Marc-Andre Fleury.

Eller prikkede skiven ind, sæsonen kulminerede og danskeren krydrede en fremragende kamp med at blive matchvinder for Capitals, der dermed sikrede sig den første Stanley Cup-titel.

Vild, vild afslutning og hvilken historieskrivning af danske Eller i vild, vild finalekamp, hvor Golden Knights gav det allersidste i en desperat kamp for at vinde serien.

De første 20 minutter endte uden mål i en kamp, hvor hjemmeholdet allerede tidligt beviste, at desperationen var maksimal.

Scoringen åbnede derimod tidligt i anden periode, da Washingtons Jakub Vrana slap fri. Han forvandlede sin breakaway på fremragende manér og gav dermed gæsterne et perfekt udgangspunkt.

Det holdt ikke længe, for kort efter udlignede den tidligere Capitals-back Nate Schmidt til 1-1, da hans skud blev ramt på vej ind mod Braden Holtby i Washington-buret.

Anden periode var et festfyrværkeri, der fortsatte da Bäckström og Ovechkin leverede et “signatur-mål” med svenskerens pasning på tværs til Ovechkin, der huggede den ind fra en spids vinkel. 2-1 Capitals.

Vegas kom igen. David Perron udlignede med et omdiskuteret 2-2-mål, som var på kanten af goalie interference, og minsandten om ikke også hjemmeholdet bragte sig på 3-2 lige før pausen.

Washington sled og slæbte for at komme tilbage, Pludselig kastede Devante Smith-Pelly en fremragende tackling ind i et Capitals-pres og kort efter stod han fri inde foran mål. Smith-Pelly var iskold og trak udenom Marc-André Fleury. 3-3 halvvejs inde i tredje periode.

Og derefter var scenen Lars Ellers. Washingtons styrke i hele kampen var bredden. Danskerens kæde havde været fremragende i hele kampen, og det kulminerede med dansk scoring.

Tillykke til Eller. Tillykke til Washington Capitals. Tillykke til Rødovre. Tillykke til dansk ishockey. Nu kommer Stanley Cup trofæet til Danmark. Hvor er det stort.

Videoerne herunder viser den afgørende scoring til 4-3 fra Eller og forløsningen efter slutfløjtet.

Relateret
Hvis og såfremt …
Eller i fornemt selskab
Eller: Kulmination på et helt livs arbejde
Eller med Stanley Cup trofæet i Danmark

Første danske scoring i en Stanley Cup finale

Washington har udlignet i Stanley Cup-serien mod Vegas Golden Knights. Capitals vandt 3-2 hos Vegas, og det var med en dansker i hovedrollen.

Lars Eller scorede Capitals’ første mål og serverede fremragende assister på de to andre, spillede 18:37 minutter, endte med +1 i plus/minus-statistikken og vandt over 60 procent af sine faceoffs.

Lars Ellers blændende aften i Vegas begyndte i første periode, da han udlignede til 1-1. Danskeren vandt faceoff’en i offensiv zone, og efter et par kvikke pasninger ramte Michal Kempny Lars Ellers med en perfekt tværpasning, der totalt udspillede Marc-André Fleury i Vegas-målet.

Lars Eller skulle bare sætte pucken ind i det tomme mål, og det gjorde han på perfekt vis. Der var spillet lige knap 18 minutter og dermed fik Washington udlignet James Neals tidlige 1-0-mål for Vegas.

Dermed står Lars Eller bag det første danske mål i en Stanley Cup finale nogensinde, og danskeren nr. 20 var om nogen hovedmanden bag den vigtige sejr.

For ikke nok med scoringen til 1-1 slog danskeren til igen, da Washington bragte sig på 2-1 efter 5:38 i anden periode.

Washington var i powerplay, Nicklas Bäckström passede dybt til Lars Eller, der førstegangs-afleverede over til Alexander Ovechkin, der satte pucken i nettet bag Fleruy.

Fremragende dansk-svensk-russisk samarbejde, der altså satte Capitals i førersædet.

Lars Eller fortsatte i det 10. minut i anden periode. Washington kom i en hurtig omstilling, Lars Eller fik pucken og sendte en nærmest maskeret pasning direkte over til Brooks Orpik, der med lidt held fik bugseret pucken ind til 3-1 med et par afretninger undervejs.

Det var Brooks Orpiks første mål i hele sæsonen. Hvilket tidspunkt.

Washington havde flere muligheder for at bringe sig på 4-1, men i stedet tog TJ Oshie en ærgerlig udvisning, som resulterede i en Vegas-reducering. Shea Theodore scorede for Vegas. Stillingen var 3-2 i Washington-favør efter anden periode.

Naturligt nok bakkede Capitals i tredje periode, og røg længere tilbage, som kampen skred frem.

Kort før tid havde Braden Holtby sin vildeste redning i sæsonen, da han lagde sig ned og fuldstændig vildt fik staven på en afslutning fra Alex Tuch.

Tilskuerne var allerede begyndt at juble i T-Mobile Arena, men Holtby snuppede altså pucken og holdt også stand i slutfasen. Sikke en nat for Capitals, der nu tager 1-1 med hjem til hovedstaden.

Eller og Washington i Stanley Cup finalen

Washington Capitals gjorde det i nat. Kørte Tampa Bay Lightning ud af Eastern Conference-finalen og vandt 4-0 i Florida og dermed serien 4-3.

Capitals er dermed i Stanley Cup-finalen for første gang siden 1998, og for anden gang i historien skal en dansker spille om verdens ældste trofæ.

Natten til tirsdag dansk tid træder Lars Eller nemlig på isen i Las Vegas til den første dyst om ishockeyens ultimative pris.

I nat spillede danskeren næsten 18 minutter, skød fem gange på mål og noterede sig for +2 i plus/minus-statistikken i en stort set perfekt udekamp fra Washington-mandskabet.

Braden Holtby i buret holdt nullet for anden kamp på stribe og stod en fremragende kamp, og Alexander Ovechkin spillede op til sit bedste og scorede åbningsmålet efter blot 1:02 minutter af første periode.

Svenske André Burakovsky har haft et vanskeligt slutspil og ikke rigtig fået hul på bylden. Han har brugt professionel hjælp for at komme ovenpå mentalt igen, og det hjalp åbenbart, for Burakovsky scorede sine to første slutspilsmål i sæsonen i anden periode, hvor han var den helt store spiller.

Lars Eller spillede i kæde med Burakovsky, og han var tæt på at få en assist på svenskerens første scoring. Pucken endte dog på en Tampa Bay-spillers blad, før Burakovsky fik fat i den og scorede.

Washington var i finalen første gang i 1998, hvor de måtte se Detroit Red Wings løfte Stanley Cup-trofæet, efter at de vandt finaleserien med 4-0 i kampe. Det resultat skal forbedres i år, hvor Capitals for første gang i Alexander Ovechkin-æraen er nået hele vejen til finalen.

Svenske Nicklas Bäckström satte 4-0’eren med fire minutter igen i tredje periode, og Washington-mandskabet gik nærmest i ekstase ved udsigten til at skulle spille om Stanley Cup trofæet.

Ud over Lars Eller er Jannik Hansen eneste dansker, der tidligere har været i NHL-finalen. Det var i 2011, hvor han sammen med Vancouver Canucks tabte finaleserien til Boston Bruins.

Lars Eller har derfor muligheden for at blive den første dansker nogensinde, der vinder det eftertragtede Stanley Cup-trofæ.

Da Jannik Hansen var i Stanley Cup-finalen

Kommer Jannik Hansen nogensinde tættere på Stanley Cup? I 2010/11-sæsonen spillede han sig i finalen sammen med holdkammeraterne fra Vancouver og arbejdede sig helt frem til kamp syv mod Boston, hvor det blev til et ærgerligt nederlag. Læs her historien her, hvor Jannik Hansen ser tilbage på de begivenhedsrige uger omkring finaleserien.

Jannik Hansen havde spillet den perfekte sæson. Arbejdet sig igennem 82 grundspilskampe og 24 slutspilskampe som fast mand hos Vancouver Canucks.

Altid klar til at udfylde den rolle, som hans coach, Alain Vigneault, satte ham til, og altid klar til at levere den indsats, der efterhånden havde gjort ham til en af de mest populære spillere hos Vancouvers hockeygale fans.

Samme fans havde i 40 NHL-år i byen hungret efter den ultimative triumf, og nu havde de holdet til den. Man talte stadig med gru om den forfærdelige afslutning på Stanley Cup-kampagnen 17 år forinden, hvor Canucks tabte over syv kampe til New York Rangers, og flere af de ”gamle” spillere havde pointeret over for Jannik Hansen og den nye generation, at det nederlag stadig sad og gnavede i baghovedet.

Nu skulle forbandelsen brydes. Det var blevet sommer i Vancouver, men indbyggerne i den smukke by tænkte og talte ikke om andet end vintersport. Det var 15. juni 2011, og Canucks havde alle muligheder for endelig at bringe cuppen hjem til byen. Det krævede en sejr i den syvende finalekamp mod Boston Bruins, og danske Hansen var midt i festlighederne. Han var endda en af hovedpersonerne. Den kamp vender vi tilbage til.

Men lad os først skrue tiden tilbage til 24. maj 2011. Det var sen aften i Vancouver, og San Jose Sharks var på besøg i Rogers Arena, der var fyldt til randen med 18.860 tilskuere. Femte periode var gået i gang, Canucks førte 3-1 i serien – blot en sejr fra at rykke videre til den ultimative serie om Stanley Cuppen. Stillingen var 2-2, og Jannik Hansen var træt. Dødtræt.

To vilde serier mod Chicago og Nashville over i alt 13 kampe havde tæret på kræfterne hos danskeren, der med fem kampe mod San Jose nu var nået op på 18 slutspilskampe. I ganske almindeligt lønmodtagersprog kan man vel bemærke, at Hansen trængte til en god gammeldags fridag hjemme på sofaen foran skærmen.
– Vi var presset hårdt, da den kamp var på vippen. Faktisk husker jeg det, som om vi var nedspillet. San Jose ville bare vinde, og de havde rigtig mange chancer, husker Jannik Hansen, da Faceoff møder ham i loungen i Rødovre Skøjte Arena på en fin sensommerdag i slutningen af august.

Derfor var det en usandsynlig forløsning for Hansen og holdkammeraterne, da Kevin Bieksa scorede et af sæsonens mærkeligste mål og afgjorde serien.

Samtlige spillere på isen kiggede ned bag målet, for Vancouvers svenske back Alexander Edler havde prøvet at smide pucken rundt langs banden, men efter en række uforklarlige hop, endte skiven på blå linje hos Bieksa, der med et forkølet skud sendte pucken ind i nederste måljørne.

Man kunne senere læse, at Bieksas treårige søn, Cole, blev ved at påstå, at hans far havde scoret kampens afgørende mål, uden at barnepigen hjemme i stuen troede på det. Men lille Cole havde ret, og da det gik op for de små 19.000 tilskuere, at Vancouver rent faktisk havde scoret til 3-2 og vundet serien, gik alt amok. Fotograferne væltede ind på isen, konfettien regnede ned fra loftet, og tilskuerne græd af glæde. Vancouver var Western Conference Champions og klar til at erobre Stanley Cup-trofæet. Endelig.

Jannik Hansen fik sin fridag. Om han havde lyst til at rende rundt med armene i vejret i eufori umiddelbart efter kampe? Måske, men danskeren orkede det bare ikke.

– Jeg var træt og drænet. Både fysisk og følelsesmæssigt. I halvanden måned havde jeg ikke tænkt på andet end slutspillet, og vi havde været igennem tre virkelig hårde serier. Vi havde ikke haft eneste fridag.

– Så efter vores finaleplads var sikret, var det bare hjem for at få noget at spise og så i seng bagefter. Så gjaldt det om følge med i, hvem vi skulle møde i finalen, for Boston og Tampa Bay var ikke færdig med deres serie endnu, husker Jannik Hansen.

Da vi møder ham i Rødovre, har han trænet godt tre uger med Mighty Bulls-mandskabet. Han nikker anerkendende til de skøjtefærdigheder og det tempo, han har været udsat for. Hansen peger gerne på sin ishockeyfortid på Vestegnen, når han skal forklare, hvorfor og hvordan han nåede så langt.

– Forældre, ledere og trænere, der har bakket op om os ishockeydrenge, skal have al mulig kredit. Jeg var aldrig nået så langt alene. Der er mennesker, der er stået op klokken syv eller otte om morgenen for at køre os til træning eller tage en lang tur til Sverige. Det betyder ufattelig meget, siger Jannik Hansen.

Han ligner en helt almindelig dansk ung mand, som han sidder i loungen. Og så alligevel ikke. De brede træk ved nakke og skulder afslører en ualmindelig veltrænet sportsmand. Det gør ondt at møde Jannik Hansen på en ishockeybane.

Og så er der selvfølgelig muleposen med nummer 36. Den er grøn og signalerer, at Hansen hører til hos Canucks. Med canadisk kæreste og svigerfamilie og syv nordamerikanske år i bagagen, siden han tilbage i 2005/06 debuterede for Portland med en kanonsæson i Western Hockey League, er det klart, at Jannik Hansen har vænnet sig til at være canadier.

– Jo, men det er svært at sige, hvad der lige karakteriserer det at være halvcanadier. Det har vel noget at gøre med måden, man trives på. Men ishockey er en international sport, så inde i omklædningsrummet foregår alt ligesom i resten af verden, siger Jannik Hansen.

Sommerbesøget i Danmark 2011 er præget af større opmærksomhed end tidligere. Flere medier end de sædvanlige har villet tale med slutspilshelten, og Hansen har været centrum for puckdrop og autografskrivning hjemme i Rødovre. Heldigvis har der også været tid til familien, som er det primære, når danskeren holder ferie.

Tilbage til det hektiske Stanley Cup-slutspil. Jannik Hansen og Vancouver kæmpede i slutspillets første runde for at bryde en af de forbandelser, som nordamerikanske medier elsker at fokusere på. To år i streg var Canucks blevet slået ud af Chicago Blackhawks, der i sommeren 2010 gik hele vejen og vandt Stanley Cup. Chicago var ved at gøre det igen. Den her sæson tørnede holdene sammen i første runde. Blackhawks vendte 0-3 i kampe til 3-3 og en syvende afgørende kamp.

Den kritiske presse havde godt fat i Vancouver, der i flere sæsoner havde fejlet på trods af, at holdet havde været blandt favoritterne til titlen. Især de svenske Sedin-tvillinger blev udsat for hårdhændet behandling – både af de canadiske journalister, men også af modstanderholdets fans.

Selv om Henrik og Daniel i et halvt årti har hørt til NHL’s bedste spillere, havde de af uransagelige årsager endnu ikke vundet den totale respekt blandt ligaens iagttagere. Måske fordi de er svenskere og langt fra den canadiske ishockeyprototype i deres måde at agere på inde på isen.

Derfor var Alex Burrows’ overtidsmål i den syvende kamp mod Chicago vitalt for Vancouver og selvforståelsen på hele holdet.

– Der er vildt pres på, når man spiller overtid i den syvende kamp. Du håber og drømmer at score det afgørende mål, og samtidig skal du undgå at lave den afgørende fejl.

– Det var en kæmpe forløsning, at vi klarede Chicago, for det hele var skreget op til ”åh nej, nu igen”, og medierne havde dømt os ude. Alt det prøver man bare at distancere sig fra. Vi forsøgte bare at fokusere på at vinde den fjerde kamp, så vi kunne komme videre. Men skulle vi på sommerferie allerede på det tidspunkt, havde det været en skandale og ikke til at bære, siger Jannik Hansen.

Godt halvanden måned senere stod Jannik Hansen i den største kamp syv, nogen ishockeyspiller med drøm om NHL og Nordamerika kan forestille sig. Det helt afgørende slag om Stanley Cup-trofæet. Igen var Rogers Arena propfyldt, og omkring 100.000 af Vancouvers indbyggere pakkede gaderne i centrum for at se Canucks og Bruins udkæmpe det afgørende slag om den store bøtte.

– Den lå lige til højrebenet for os. Vi havde overvundet tre rigtig hårde serier op til finalen, og vi havde vundet tre hjemmekampe i finaleserien. Godt nok havde vi også tabt klart i Boston, men vi havde den mentale styrke til at vinde det sidste slag. Sådan fornemmede jeg det i hvert fald, husker Jannik Hansen.

Den syvende og afgørende kamp om Stanley Cup blev en regulær fuser, og for byen Vancouver var 0-4-nederlaget til et veloplagt og suverænt agerende Boston Bruins en kæmpe skuffelse. Efter Bostons 1-0-mål havde gæsterne total kontrol over kampen.

– Normalt er kamp syv altid et brag. Intens og jævnbyrdig, men det niveau nåede vi aldrig den aften. Bruins løb fra os, og vi var aldrig rigtig tæt på. Det var bittert, frustrerende, og man var godt gal i skralden over at være så tæt på at nå målet – uden at vinde Stanley Cup. Forhåbentlig er det ikke noget, man går og tænker på alt for længe, men kampen sidder stadig i baghovedet, siger Jannik Hansen.

– Heldigvis har vi bygget et hold op, der kan nå langt igen. Men husk på, at de 16 hold, der når slutspillet, er usandsynlig jævnbyrdige. Skaderne spiller ind, og rammer et hold dagen i tre-fire kampe, kan det pludselig være helt ligegyldigt, hvordan man er endt i grundspillet.

Uanset om Canucks havde vundet eller tabt den syvende kamp, stod en ting fast: Jannik Hansens sæson havde været en succes. Hvis det endelige gennembrud manglede i Hansens NHL-karriere, kom det i 2010/11-udgaven af verdens største ishockeyliga.

Hans popularitet blandt fansene steg proportionelt med Vancouvers succes, og Jannik Hansen er ikke tvivl om, hvorfor hans fremgang har været konstant siden den sensationelle slutspilsdebut tilbage i april 2007, hvor danskeren ganske uventet blev hentet fra Manitoba og AHL og op til Canucks.

– Jeg kan lidt af det hele. Det lige meget, om jeg spiller i højre eller venstre side. Jeg kan udfylde min rolle, uanset hvilken kæde, jeg kommer i. Jeg har vel været den spiller, der har været mest på ”rundgang” på vores hold, vurderer Jannik Hansen.

– Jeg har hele tiden forsøgt at gribe chancen, når jeg har fået den. Så har det måttet briste eller bære. Og det er klart, at mere vil have mere. Man bliver lidt grådig. Først vil man bare spille kampene. Så vil man højere op i hierarkiet. Så vil man gøre forskellen. Det handler om at arbejde og hele tiden tage de små skridt fremad, siger Jannik Hansen.

Faceoff.dk

Pittsburgh Penguins vinder Stanley Cup

Pittsburgh Penguins vinder for andet år i træk den nordamerikanske ishockeyliga.

Tidligt mandag morgen dansk tid vandt holdet på udebane 2-0 mod Nashville Predators. Det var holdets fjerde sejr i finaleserien, som Pittsburgh dermed vinder 4-2.

De fleste var ellers ved at indstille sig på forlægelse, lige indtil 85 sekunder før tid, hvor det lykkedes for svenskeren Patric Hornqvist at få hul på bylden. Forløsningen blev total, da Carl Hagelin 14 sekunder før tid gjorde det til 2-0.

Det er første gang i næsten to årtier, at et hold vinder Stanley Cup-trofæet to år i træk. Den suveræne Pittsburgh-kaptajn vandt Conn Smythe-trofæet som slutspillets bedste og var derefter den første til at løfte verdens flotteste og ældste trofæ, Stanley Cup!

Pittsburgh Penguins vinder Standley Cup

For første gang siden 2009 er Pittsburgh Penguins igen på tronen i Nordamerika. San Jose Sharks klarede ikke udfordringen hjemme i SAP Center og fik ikke taget serien ud i en syvende og afgørende kamp.

Pittsburgh vandt den sjette kamp med 3-1 og dermed serien med 4-2 og for fjerde gang i historien – i øvrigt er alle serier blevet afgjort uden for Pittsburgh – kunne Penguins dermed hæve det ultimative trofæ.

Det kom i hus, da svenske Patric Hörnqvist godt et minut før tid scorede i tomt bur til 3-1. Og hvem blev slutspillets MVP?

Ikke Phil Kessel, ikke målmand Matt Murray, men selvfølgelig Sidney Crosby, der i slutspillet ikke har væltet point ind, men dog har været der i nøglesituationer og ikke mindst har holdt et kæmpe bundniveau gennem Pittsburghs fire slutspilsserier.

I nat bragte Brian Dumoulin Pittsburgh foran 1-0 i powerplay på et slagskud, som Martin Jones i Sharks-målet tilsyneladende havde svært ved at se.

San Jose gav ikke op og VILLE i kamp syv. Slutspillets topscorer Logan Couture fik udlignet 6:27 inde i anden periode. Hjemmeholdet leverede en hurtig turnover i midtzonen, Couture tog et par fine træk, og fik på en eller anden måde lusket pucken ind bag Matt Murray i Penguins-buret. Kæmpe jubel i “The Shark Tank”

Glæden varede dog kort. Et minut og 19 sekunder senere cirklede Sidney Crosby af sted bag mål og fandt Kris Letang foran buret. Letang scorede på en first-timer og Pittsburgh var foran igen.

San Jose var på jagt i resten af kampen, men sled og slæbte forgæves, inden Patric Hörnqvists kunne score i et tomt mål godt et minut før tid.

Det var Sidney Crosby, der blokerede et skud og sendte pucken til svenskeren, der stille og roligt havde tid og plads til at sætte den afgørende pind.