Ny forkortet NHL sæson på plads

Organisationen bag NHL og spillerforeningen NHLPA er under coronapandemien nået frem til en aftale om at tage hul på en forkortet sæson med start den 13. januar 2021.

Den forsinkede og forkortede sæson vil bestå af 56 grundspilskampe. Normalt spilles der 82 grundspilskampe med sæsonstart i begyndelsen af oktober.

Ud over færre kampe vil der også blive lavet om på strukturen, idet holdene inddeles i andre divisioner end normalt og kun skal møde hold fra egen division. Dermed undgår man, at alle hold rejser på kryds og tværs af landet for at møde hinanden.