Citat

Citat

Energibomben

Med over 700 kampe har Mikkel Bødker sat sit tydelige aftryk i NHL.

“Jeg har indrammede billeder med overtidsscoringerne mod Chicago hængende derhjemme. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg havde scoret. De to kampe vil altid være med mig, og i det hele taget var slutspillet i 2012 det største, jeg har været med til. Tænk at score to mål i overtid i samme serie. Der var en helt vild stemning i Arizona den sommer: Mike Smith stod fantastisk, og der var “White Out” i arenaen, hvor samtlige tilskuere stod og viftede med hvide håndklæder og bannere, som hyldede os i lufthavnen, når vi landene fra udekampene. Det var megastort i Arizona. Byen summede helt vild, og det var et kæmpe bevis på, hvad slutspilshockey kan gøre ved et sted, som ikke har så store ishockeytraditioner.”

Fra bogen: Danskerne i NHL – en liga for sig