Skarpskytten
Joachim Blichfeld om den virkelighed der ventede ham i sin debut.
“Det handlede om at have respekt for situationen og passe sig selv og sine ting. Det var jo megafedt, men samtidig skulle jeg både koncentrere mig og huske at nyde situationen. Jeg havde været vant til at spille AHL i arenaen med San Jose Barracuda, men der var sjældent mere end 3000-4000 tilskuere, og det føltes ret tomt. Nu var det fuldt hus, det var NHL, og det var som at løbe ind i en helt anden arena, selv om det var den samme hjemmebane.”
Fra bogen: Danskerne i NHL – en liga for sig