Frans Nielsen var usvigeligt sikker på straffeslag i lørdagens shootout mod Columbus Blue Jackets, og selvom det ikke var nok til at sikre Detroit Red Wings en sejr, så topper den danske veteran en fornem liste.
På Twitter offentliggjorde Sportsnet-reporteren Chris Johnston listen over de bedste straffeslagsskytter i NHL’s historie. Det er kun spillere, der har taget mindst 80 straffeslag, der er med på listen. Og hvem er så den bedste straffeslagsskytte i NHL nogensinde? Frans Nielsen!
Best shootout players in NHL history (minimum 80 attempts):
Frans Nielsen — 49.5%
Jonathan Toews — 48.3%
Brad Boyes — 44.3%
Radim Vrbata — 42.9%
Sidney Crosby — 42.0%— Chris Johnston (@reporterchris) 12. november 2017
Den 33-årige dansker har omsat 49,5 procent af sine straffeslag til mål, og det gør ham til NHL’s bedste i disciplinen foran Jonathan Toews, Brad Boyes, Radim Vrbata og Sidney Crosby.
En stor konkurrent er dog ved at melde sin ankomst på listen. Amerikanske T.J. Oshie har scoret på 54,2 procent af sine 72 straffeslag, så hvis han fortsætter med at vise skarpheden, kan han snart overtage førstepladsen fra Frans Nielsen.
Det ændrer dog ikke på, at Frans Nielsen er i absolut særklasse i en mod en-duellerne med verdens bedste målmænd.
Face-off.dk