Skåret i granit
I 2017 sluttede Nicklas Jensen sin forholdsvis korte NHL karriere i New York Rangers.
“Det var kanonfedt at trække den trøje med nr. 39 ned over hovedet, og så træde ind i Madison Square Garden. Der findes ikke noget større i ishockey, og selv folk, der ikke kender til sporten, kender Madison Square Garden. Om jeg greb chancen i New York? Det var vel hverken godt eller skidt, hvad jeg leverede. Men jeg blev kaldt op i en uvant rolle og skulle erstatte skadede spillere. Det betød, at mit vindue for succes ikke var speciel stort. Jeg fik ikke chancen i de øverste kæder eller i powerplay, og uden det skal være nogen dårlig undskyldning, så kan det være vanskeligt lige at bide sig fast på så kort tid”
Fra bogen: Danskerne i NHL – en liga for sig