Stanley Cup

Stanley Cup'en er det trofæ der gives til vinderen af National Hockey League. Trofæet blev doneret af Lord Stanley af Preston i 1892 og var oprindeligt kendt under navnet Dominion Hockey Challenge Cup, der blev givet til det bedste amatør-ishockeyhold i Canada. Siden 1926 er trofæet blevet givet til vinderen af NHL.

Alle spillere, trænere og ledere får deres navne indgraveret på en af trofæets ringe. Pga af de mange navne der hvert år skal tilføjes, tillægges ca hvert 10. år en ny ring i bunden af trofæet, samtidig med at den ældste tilbageværende ring fjernes. Dette sker så der til enhver tid er 5 store ringe i bunden af trofæet, hvor vindernavne fra omtrent de sidste 50 år er indgraveret.

Det er tradition at alle spillere der vinder Sanley Cup får lov til at tilbringe en dag med trofæet hvor de end måtte ønske det. Som følge heraf har trofæet rejst mange steder i både Nordamerika og Europa og har sågar besøgt de canadiske soldater i Afghanistan. På disse rejser bliver trofæet altid ledsaget af mindst én vogter fra Hockey Hall of Fame. Stanley Cup har med rette format.

Note: Jannik Hansen kunne i 2011 skrive sig ind som den første dansker i en Stanley Cup finale, da han i alt fik 149 skift og 104:04 spilleminutter i syv finalekampe, inden Vancouver Canucks til sidst måtte bøje sig mod Boston Bruins.
 
Se mere Stanley Cup her 
Dette website administreres | 8653 Them - Danmark