Juhu: To dage til NHL-start

Torsdag nat kl. 01.00 dansk tid skydes verdens bedste ishockeyliga i gang igen når Ottawa Senators tager imod Toronto Maple Leafs, der i bedste fald har danske Frederik Andersen på mål som debutant.

Frederik Andersen har ellers ikke fået den bedste optakt til sæsonen, da han så sent som i går var med til at tabe 4-3 til Detroit Red Wings med Frans Nielsen på holdet. Andersen stod hele kampen og leverede kun 82,6 i redningsprocent. Toronto har i det hele taget tabt de fire seneste kampe op til sæsonstart.

I alt fire danskere har skiftet klub op til den nye sæson. Ud over Frederik Andersen og Frans Nielsen er Lars Eller skiftet til Washington Capitals, lige som Mikkel Bødker er skiftet til San Jose Sharks, mens Jannik Hansen og Nikolaj Ehlers fortsat tørner ud for Vancouver Canucks og Winnipeg Jets.

Senere torsdag nat sæsondebuterer Mikkel Bødker og San Jose Sharks mod Los Angeles Kings, mens Lars Eller og Washington Capitals sæsondebuterer fredag mod sidste sæsons Stanley Cup vindere fra Pittsburgh Penguins.

Det samme sæsondebuterer Frans Nielsen og Detroit Red Wings mod Tampa Bay Lightning, inden Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets en halv time senere skyder sæsonen i gang mod Carolina Hurricanes. Jannik Hansen og Vancouver Canucks venter til søndag i det canadiske opgør mod Calgary Flames.

I alt bliver det med seks danskere til start, hvilket dog kan ende med mere i løbet af sæsonen. Af de seks kan Frans Nielsen, Frederik Andersen, og Lars Eller se frem til at møde hinanden i Eastern Conference, mens Jannik Hansen, Mikkel Bødker, og Nikolaj Ehlers vil stå overfor hinanden i Western Conference.

Skal man tro på bet365 inden sæsonen går i gang står Lars Eller og Mikkel Bødker med de bedste odds til at hæve verdens mest berømte trofæ efter sæsonen.

Washington Capitals: 9,00
San Jose Sharks: 12,00
Detroit Red Wings: 29,00
Winnipeg Jets: 41,00
Toronto Maple Leafs: 61,00
Vancouver Canucks: 67,00

Ud over Washington Capitals har bet365 sidste sæsons vindere fra Pittsburgh Penguins og Tampa Bay Lightning som favoritter til odds 9,00 – med Dallas Stars og St. Louis Blues lige i hælene til odds 10,50 og 11,00.

På bundlinjen tror bet365 mindst på Vancouver Canucks, Columbus Blue Jacket, og Ottawa Senators til odds 67,00.

Vi glæder os og håber på Dansk succes.

Let the show begin.