Eller og Capitals brød forbandelsen og er i semifinalen

Endelig lykkedes det for Washington Capitals at komme forbi de regarende Stanley Cup vindere fra Pittsburgh Penguins og spille sig i Conference-finalen i NHL.

Derimod lykkes det ikke for Ehlers og Winnipeg Jets at komme forbi Nashville Predators, der fik udlignet til 3-3 i serien og derfor skal spille en sidste og afgørende kamp for at sikre sig billet til semifinalen.

For Capitals blev Evgeny Kuznetsov den helt store helt, da han scorede til 2-1 godt fem minutter inde i overtiden og dermed skabte den totale forløsning for hele ishockey-Washington, der overvandt forbandelsen og vandt serien 4-2. Capitals havde siden 1995 tabt syv serier mod Pittsburgh.

Det er kun tredje gang i Washingtons historie, at holdet er i en Conference-finale, hvor Tampa Bay Lightning nu venter lige om hjørnet. Det er tidligere kun lykkes i 1990 og 1998.

Dermed har vi stadig en dansker med dybt ind i kampen om Stanley Cup. Lars Eller har tidligere været i en Conference-finale for Montreal i 2013/2014-sæsonen. Nu får han muligheden igen.