Ehlers og Jets er videre til semifinalen

Winnipegs succeshistorie i denne sæsons NHL fortsætter og fortsætter.

Jets er nu videre til conference-finalen på den mest overbevisende kamp 7-manér overhovedet, idet Winnipeg i nat vandt med hele 5-1 i Nashville, der er en de sværeste udebaner overhovedet i NHL.

Dermed vandt Jets serien 4-3, og vi har nu to danskere i Conference-finalerne for første gang nogensinde. Lars Eller skal spille for Washington mod Tampa, mens Nikolaj Ehlers og Jets skal møde Vegas Golden Knights i Western-finalen.

I nat blev Ehlers Third Star i kampen mod Nashville, og danskeren leverede en enkelt assist.

Nikolaj Ehlers spillede 12:39 minutter og har nu sammen med Lars Eller og Washington en unik chance for at spille sig videre til Stanley Cup-finalen.