Danskerduel – Bjorkstrand mod mestrene

Det bliver en vanskelig omgang for Frederik Andersen og co. hos Toronto, når det går løs med slutspillet i NHL med en regulær danskerduel.

Toronto møder Lars Eller og Washington, der var det bedste hold i hele grundspillet og dermed har hjemmebane hele vejen igennem Stanley Cup-slutspillet.

Columbus og Oliver Bjorkstrand tabte seks af de seneste syv kampe i grundspillet og ryger ind i et veloplagt Pittsburgh-mandskab – måske den sværest mulige opgave overhovedet for det i playoff-øjemed urutinerede Blue Jackets-hold.

San Jose Sharks med Mikkel Bødker og Jannik Hansen i Eastern Conference skal op imod Edmonton Oilers. Danskerne kan glæde sig over at være inventar på et Sharks-mandskab, der er langt mere slutspilsrutineret end det i det regi ret sprøde Oilers-hold, der til gengæld har hjemmebanen på sin side.

Første runde i Eastern Conference
Washington Capitals-Toronto Maple Leafs
Montreal Canadiens-NY Rangers
Ottawa Senators-Boston Bruins
Pittsburgh Penguins-Columbus Blue Jackets

Første runde i Western Conference
Anaheim Ducks- Calgary Flames
Edmonton Oilers-San Jose Sharks
Chicago Blackhawks-Nashville Predators
Minnesota Wild-St. Louis Blues