True skifter til Seattle

Alexander True skifter fra den kommende sæson til Seattle Kraken, som også først fra den kommende sæson indtræder i det fine selskab i NHL.

24-årige True skifter dermed væk fra San Jose Sharks, som han har været tilknyttet siden sommeren 2018.

Danskeren har faktisk tidligere fra 2014 – 2017 spillet ishockey i Seattle, da han spillede for juniorholdet Seattle Thunderbirds.

True blev i 2020 den 14. dansker til at gå på isen i NHL.

Tampa Bay genvinder Stanley Cup

Ét mål var nok til at sikre Tampa Bay Lightning Stanley Cup-trofæet i finaleserien mod Montreal Canadiens.

Holdet fra Florida sikrede sig Stanley Cup-trofæet efter en sejr på 1-0 Montrea.Canadiens.

Dermed vinder Tampa Bay finaleserien i NHL med 4-1 i kampe.

Tampa Bay er det første hold til at vinde mesterskabet to sæsoner i træk siden Pittsburgh Penguins i 2016/17.

Danskerne i NHL – en liga for sig

Selv om Danmark ikke er verdens største ishockeynation, leverer vi stadig stjerner til verdens bedste ishockeyliga, den amerikanske National Hockey League (NHL).

Siden Frans Nielsen blev den første dansker i amerikansk ishockey i 2007, har 13 andre danskere spillet sig til en plads i verdenseliten.

I DANSKERNE I NHL går ishockeyskribenten Michael Søvsø tæt på den danske succes i USA og fortæller spillernes egne historier om at udleve drømmen på ishockeyens øverste hylde.

I bogen kan du bl.a. møde Lars Eller, Nikolaj Ehlers, Frans Nielsen, Frederik Andersen, Jannik Hansen, Mikkel Bødker, Peter Regin, Oliver Lauridsen og Oliver Bjorkstrand.

Ny forkortet NHL sæson på plads

Organisationen bag NHL og spillerforeningen NHLPA er under coronapandemien nået frem til en aftale om at tage hul på en forkortet sæson med start den 13. januar 2021.

Den forsinkede og forkortede sæson vil bestå af 56 grundspilskampe. Normalt spilles der 82 grundspilskampe med sæsonstart i begyndelsen af oktober.

Ud over færre kampe vil der også blive lavet om på strukturen, idet holdene inddeles i andre divisioner end normalt og kun skal møde hold fra egen division. Dermed undgår man, at alle hold rejser på kryds og tværs af landet for at møde hinanden.

Tampa Bay Lightning vinder for anden gang i historien NHL

Med en 2-0 sejr i nat over Dallas Stars, sikrede Tampa Bay Lightning sig årets Stanley Cup for første gang i 16 år.

Finaleserien mod Dallas blev vundet 4-2.

Peter Regin: Jeg er glad og stolt over min NHL-karriere

Den store drøm og oplevelsen ved at spille NHL.

– Jeg kan huske, at det efter den første kamp var en virkelig stor udånding. Nu havde jeg spillet den kamp, jeg havde gået og drømt om i fem år. Og da jeg scorede mit første mål et par kampe senere tænkte jeg; “okay, selvom jeg aldrig kommer til at spille en kamp mere, så har jeg scoret i NHL, lyder det blandt andet fra den tidligere Ottawa Senetors, New York Islanders, og Chicago Blackhawks spiller med 254 NHL-kampe på bagen i dette interview med DR-sporten.

Håb om at spille NHL sæsonen færdig

NHL vil genoptage sæsonen med et udvidet slutspil for 24 hold.

– Selv om vi er ivrige efter at komme tilbage på isen, vil vi ikke gøre noget, før medicinske eksperter og de relevante myndigheder har forsikret os om, at det er sikkert og forsvarligt at gøre det, siger NHL-chefen Gary Bettman ifølge Reuters.

Ligaen har hele tiden planlagt at fortsætte sæsonen, der har været suspenderet siden 12. marts på grund af coronapandemien, men det har været uvist, hvordan det skulle ske. Nu står det klart, at resten af kampene i grundspillet droppes, samt at slutspillet om Stanley Cup-pokalen udvides fra normalt 16 til 24 hold.

Det betyder, at Detroit Red Wings og Ottawa Senators med danske Frans Nielsen og Mikkel Bødker i truppen vil blive siet fra. Desuden kommer San José Sharks med Joachim Blichfeld og Alexander True heller ikke på is mere i denne sæson.

Til gengæld vil Lars Eller og Washington Capitals være seedet til slutspillet. Det samme står det allerede klart, at Frederik Andersen og Toronto Maple Leafs skal møde Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets, lige som Patrick Russell og Edmonton Oilers møder Chicago Blackhawks. Endelig skal Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets møde Calgary Flames.

Alle kampe skal afvikles i to byer, som der endnu ikke er sat navn på. Det er også uafklaret, hvornår sæsonen starter igen, men ifølge Gary Bettman bliver det tidligst i slutningen af juli.

NHL står foran historisk afslutning

Det er svært at se for sig at NHL bliver færdigspillet i denne sæson som den globale Covid-19 pandemi har bidt sig fast i hele verden og ikke mindst USA og Canada, hvor virussen frygtes at koste mellem 100.000 – 200.000 mennesker livet i det kæmpe land. Flere taler sågar om endnu større tal.

I så fald vil det ikke være første gang at NHL stopper inden sæsonen bliver spillet færdig, idet en tilsvarende pandemi ramte verden i 1918, hvor Den Spanske syge ramte over 50 millioner verden over med døden til følge, heraf 14.000 danskere.

Således har flere nuværende danske NHL-spillere også meldt deres ankomst til Danmark mens pandemien anno 2020 raser, idet foreløbig Mikkel Bødker og Nikolaj Ehlers er fløjet hjem til Danmark for at være tættere på familien.

Hvorvidt de skal tilbage og spille sæsonen til ende svæver i det uvisse, men sandsynligheden taler ikke for det, og det vil ikke være første gang.