Andersen-rekord med 36 sejre

I 2014-15 vandt Frederik Andersen 35 kampe med Anaheim Ducks i den regulære sæson.

I indeværende sæson har Andersen nu slået sin rekord kort før grundspillets afslutning med 36 sejre for Toronto Maple Leafs. Det kom på plads efter 4-3-sejren over Florida på hjemmebane i nat, hvor Frederik Andersen snuppede 30 af af 33 skud og dermed endte på en redningsprocent på 90.9.

Herligt for Andersen, der også kunne glæde sig over, at Toronto med sejr nummer 46 i sæsonen satte en historisk rekord for den traditionsrige, for Toronto har ikke tidligere vundet så mange kampe i et grundspil i NHL.

Torontos sejr nummer 27 på hjemmbane var også rekord for Maple Leafs-franchiset, og playoff-pladsen blev stort set også sikret definitivt med sejren over Florida, der blev grundlagt på en stærk start og tre mål på de første 14 minutter.

Mitch Marner, Patrick Marleau og Auston Matthews sørgede for, at Florida skulle på jagt i resten af kampen, og det formåede et et ellers formstærkt Panthers-mandskab ikke at få point ud af.

Jonathan Huberdeau fik reduceret til 2-3 sent i anden periode, men formstærke James van Riemsdyk satte 4-2 i tredje periode og først i den absolutte slutfase var Evgeny Dadonov på spil for Florida med 3-4-scoringen.

Stor aften for Toronto og ikke mindst Frederik Andersen, der nu blot mangler en enkelt sejr for at tangere Maple Leafs-rekorden på 37 sejre som indehaves af Eddie Belfour og Andrew Raycroft.

faceoff